| Beskrevne arter: |
| Ardea cinerea |
|
|
|
![]() |
Holland, april. Fiskehejre i yngledragt med lange
sorte prydfjer i nakken. |
![]() |
Fiskehejre |
Udbredelse:
|
![]() |
Fiskehejre - Holsten (Tyskland) i maj |
Fiskehejre er Europas største hejreart. Den er som sagt grå/blågrå med lysere underside, Hoved og hals er hvid med striber af sorte fjer på issen og halsen. Skuldrene er sorte. Næbbet er gult til mørkebrunt og farves lyserødt/rødt i yngletiden. De lange gule ben bliver også lyserøde/røde i yngletiden. Fiskehejren får endvidere korte, hvide prydfjer på skuldrene i yngletiden. Ungfugle er mørkere med svagere tegninger end den voksne på bryst og hoved.
I Danmark er nogle fugle standfugle, dvs. de bliver her hele året. Andre trækker hertil om vinteren fra Norge og Sverige - som vintergæst. Jeg har dog set en fiskehejre i Stockholm i begyndelsen af januar. Andre fiskehejrer trækker i begyndelsen af marts til Sydfrankrig, Spanien eller Portugal, ide4t nogle dog drejer af til Storbritannien, og andre fortsætter ned til Nordafrika, som f. eks. til Mali for så at vende tilbage september-oktober.
Dansk ringmærket fiskehejre er således blevet fundet død i den vestafrikanske ørkenstat Mali
Mærkning har i øvrigt afsløret, at en fiskehejre kan blive mindst 35 år.
Underarter:
| Med Dansk navn | Andre |
| Ardea cinerea cinerea (Fiskehejre - Grey heron) | Ardea cinerea jouyi - Øst- og Sydøstasien og Sumatra (Beskrevet i engelsk ref. 5) |
| Ardea cinerea monicae (Mauretansk Fiskehejre - Mauretanian Heron - på fransk: Héron pâle) | Ardea cinerea firasa |
Sydlige og østlige racer/underarter er lysere og underarten Mauretansk Fiskehejre (monicae) er næsten helt hvid.
![]() |
Flyvende Fiskehejre Fiskehejren flyver med langsomme seje vingeslag med benene strakt bagud og halsen bøjet som et S (i modsætning til storken, der flyver med strakt hals |
|
|
![]() |
Fiskehejrer spiser meget andet end fisk - her går
det ud over en mus |
Fiskehejre spiser småfisk, frøer og krebsdyr, som den gerne fisker på lavt vand (i søer, moser eller langs kysten). Den kan også spise små pattedyr som mus og mosegrise og sågar fugleunger. Den spiser endvidere også lidt korn og frugt. Haveejere med havedamme (med guldfisk og lignende) og dambrugere er ikke særlig glade for fiskehejrer, som tror "bordet" er specielt dækket for dem. Ved zoologiske haver og fugleparker dukker fiskehejren også ofte op for at få del i godbidderne. I den seneste tid optræder den også i københavnske (og andre europæiske storbyers) parker. Fiskehejrens foretrukne levesteder er ved lavt vand. Det kan være både ferskvand, brakvand og havvand. Der skal være frostfrit fire til fem måneder for at den kan klare sig. |
| Udbredelse |
![]() |
| Sverige: Bestanden anslås til mindst 5000 par. Bestanden stiger og Fiskehejren breder sig mod nord (30 kolonier talt i Uppland i 2004). |
Norge: Bestanden anslås til 5-10.000 par. |
| UK: Almindelig hele året rundt. 13000 ynglende par. | Irland: Almidelig hele året rundt. Grønlistet. |
Der har været nogle få observationer af Fiskehejren i Grønland, sidst i maj 2005 ved kysten ved Nuussuaq uden for Nuuk.
Det videnskabelige navns betydning: Ardea er latin og betyder hejre. Cinerea er latin og betyder askegrå. Aske hedder cinis på latin.
Ardea cinerea (Litt.: Linné 1758)
På dansk:
Alle danske fuglebøger, herunder:
M. Beaman, S. Madge og K. Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag
På engelsk:
På dansk
:
På engelsk
:
På norsk
:
På svensk
:
På nederlandsk
:
På frisisk
:
Hejresiden er IKKE optimeret til Internet Explorer
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk