| Beskrevne arter: |
| Ixobrychus cinnamomeus |
|
|
|
Beskrivelse
Generelt virker Rød Dværghejre rødbrun - deraf navnet.
Isse, kinder, nakke, ryg og vinger er kanelbrune. Næbbet er gult til
grønorange med mørkebrun spids. Tøjlen er gul. Øjnene
er gule til orange. Hage og strube er gullige. Nedad halsen har Rød
Dværghejre en grov bred mørkebrun stribe. Fuglens underside er
meget lysere. Halen er kastanjebrun. benene er gulgrønne.
I yngletiden bliver næbbet mere orangefarvet, og hos hannen bliver
tøjlen mørkerød til purpurrød.
Hunnen er mindre end hannen. Den har sodfarvet isse. På halsen
er der en række lodrette mørke striber.
Ungfugle afviger noget fra de voksne, men ligner mest den voksne hun.
Rød Dværghejre spiser insekter, bløddyr, frøer og fisk - gerne forholdsvis store byttedyr.
Rød Dværghejr kan yngle året rundt afhængigt af de lokale forhold - i Indien og Sydøstasien f. eks. i monsuntiden juli-august osv.
Valg af redested kan også variere meget. Reden er lille og simpel og bygget af ret lette materialer (som siv, tagrør, græs og små kviste) på jorden eller under alle omstændigheder lavt (dvs. 0,5 - 1 m over jorden, afhængigt af de lokale muligheder). Den lægger 5-6 hvidlige æg (ca. 3,5 x 2,5 cm), som udruges af begge forældre på 23 dage.
Rød Dværghejre trækker afhængig af monsun og vandstand.
Rød Dværghejres adfærd afhænger i høj grad af de lokale forhold.
Udbredelse: Øst- og Sydøstasien
til Indonesien![]() |
Levesteder: Navnlig rismarker, ellers sumpområder, græsarealer, rørskov, søer, grøfter, eventuelt kokosplantager og mangrove. |
Det videnskabelige navns betydning: Ixobrychus er sammensat af de to græske ord ixos, der betyder mistelten (det skulle have været ixias, der er en plante, der minder om rør og derved henviser til rørdrummernes levesteder), og brukhao, det betyder at brøle og henviser til rørdrummernes "brølen" eller "pauken". Cinnamomeus er latin og betyder kanelfarvet, idet cinnamum betyder kanel (jævnfør engelsk cinnamon).
Ixobrychus cinnamomeus (Litt,: (Gmelin) 1789)
|
|
| Filippinsk: Lapay | |
På engelsk:
På engelsk
:
Se flere billeder af Rød Dværghejre via Google.
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk