| Beskrevne arter: |
| Ixobrychus exilis |
|
|
|
Beskrivelse:
Voksen han: Grønsort isse. Øjet er er normalt lysegult,
men kan slå over i orangefarvet. Tøjlen er citrongrøn.
Næbbet er gult (mørkt på næbspidsens overside). Kinder
og nakke lys nøddefarvet. Hage, strube og underside er hvid med lysebrune
striber ned ad halsen. Ryg og hale er mørkegrå til sort med et
grønligt skær. Vingeforkanten er hvid ("hvide skulderstropper"),
hvilket i siddende og stående stilling markant viser overgangen fra
ryg til vinger, idet skulderfjerene (store dækfjer) i øvrigt
har samme fasrve som ryggen, mellemfjere er flødefarvede og de nederste
dækfjer er atter mørke - overvingen er således trefarvet.
Benenes forside er grønne og bagsiden gul. Fodsålerne er gule.
Basis af næbbets undersiden kan ved særlige højtidelige
lejligher blive rødt
Hunnen er større end hannen. Ryggen er lysere - over mod det
nødde- eller kastanjebrune. Issen er lysere, og fuglen virker i det
hele taget en del lysere.
Ungfugle ligner hunnen, men er endnu lysere. De kendes endvidere fra
de voksne ved at være tydeligere stribet på strube og hals.
Amerkansk Dværghejres 4-5 æg er hvide og måler omkring 3 x 2,5 cm. De udruges af både han og hun - dog mest af hunnen.
Amerkansk Dværghejre spiser navnlig småfisk, men herudover kan kosten også bestå af krabber, igler, frøer, haletudser, salamandre, små pattedyr som mus og spidsmus, insekter som græshopper og guldsmede, og måske kan der også ryge en lille fugl ned gennem struben i ny og næ.
Udbredelse: Fra Nordamerika til Paraguay![]() |
I dens nordligste udbredelsesområde trækker Amerikansk
Dværghejre mod syd (bort fra områder med frostvejr). Trækket
foregår normalt om natten.
Levestederne varierer meget fra sted til sted, men den foretækker
åbenbart tæt plantevækst nær vand..
Underarter og deres udbredelse:
| Ixobrychus exilis exilis : Nordamerika
til Vestindien og Brasilien Ixobrychus exilis pullus : sydlige Sonora Ixobrychus exilis bogotensis : centrale Colombia |
Ixobrychus exilis erythromelas : Trinidad,
Fransk Guiana til Paraguay Ixobrychus exilis peruvianus : kysten langs Peru |
Island: Set i september 1970 (På en af Vestmannaøerne). |
Storbritannien: Muligvis set. |
Det videnskabelige navns betydning: Ixobrychus er sammensat af de to græske ord ixos, der betyder mistelten (det skulle have været ixias, der er en plante, der minder om rør og derved henviser til rørdrummernes levesteder), og brukhao, det betyder at brøle og henviser til rørdrummernes "brølen" eller "pauken". Exilis er latin og betyder lille eller slank.
Ixobrychus exilis (Litt.: (Gmelin) 1789)
På dansk:
På engelsk:
På engelsk
:
Se flere billeder af Amerikansk Dværghejre via Google.
Hejresiden er IKKE optimeret til Internet Explorer
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk