| Beskrevne arter: |
| Ixobrychus sturmii |
|
|
|
Beskrivelse: Oversiden og ansigtet er skifergrå. Undersiden er brunlig med kraftige mørke striber, idet en midterstribe fra næbbet til ned midt på bugen er bredere end de andre striber. Ben og fødder er grøngule.
Pygmæhejren er en "regntidsfugl", således at forstå at den trækker for at udnytte regntiden mest muligt og undgå tørre områder. Uanset hvor syd for Sahara man befinder sig, er den største chance for at se den således under eller umiddelbart efter en regntid, hvor den kan finde et ferskvandsvådområde med plantevækst langs randen, hvor den kan gemme sig. Under trækket kan den dog også midlertidigt opholde sig ved mangrovesumpe og rørskov, hvor der står vand hele året. Dens æglægning er ligeledes afhængig af regntiden. Da den er forholdsvis lille, god til at gemme sig, og mest aktiv om natten, skal man dog være meget heldig for at få den at se.
Den lever enkeltvis eller i par.
Den spiser navnlig frøer og fisk.
Udbredelse: Tropisk Afrika![]() |
Det videnskabelige navns betydning: Ixobrychus er sammensat af de to græske ord ixos, der betyder mistelten (det skulle have været ixias, der er en plante, der minder om rør og derved henviser til rørdrummernes levesteder), og brukhao, det betyder at brøle og henviser til rørdrummernes "brølen" eller "pauken". Sturmii efter Johann Heinrich Christian Friedrich Sturm (1805-1862), en tysk fuglesamler og fuglemaler.
Ixobrychus sturmii (Litt.: (Wagler) 1827) - (tidligere: Ardeirallus sturmii)
På engelsk
På engelsk ![]()
På fransk
:
Hejresiden er IKKE optimeret til Internet Explorer
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk