| Beskrevne arter: |
| Ardea melanocephala |
|
|
|
![]() |
Sorthovedet Hejre Gambia - November |
Beskrivelse Udseende: Voksen Sorthovedet Hejres fjerdragt er en kombination af sort, gråt og hvidt. Den har sort isse og nakke (deraf navnet "sorthovedet") - bemærk at det sorte når ned under øjet, i modsætning til Fiskehejre. Ryggen er mørkere end fiskehejrens. Struben er hvid. Bugen er lysegrå. Den har sorte svingfjer men hvide undervingedækfjer og denne kontrast gør den let genkendelig i flugt. Den har tre sorte nakkeprydfjer. Undernæbbet er lysegråt og overnæbbet lidt mørkere. Benene er mørkegrå. Yngledragt: Øjnene (iris), der ellers er gule bliver røde i yngletiden. Ungfugl: Isse og nakke er lysere (dvs. brungrå til mørkegrå) end hos voksen. Kroppens underside er brunlig. |
Sorthovedet Hejre spiser: alt spiseligt, som den kan finde - orme, græshopper, skorpioner, smådyr, fugleunger, krybdyr, insekter … Med hensyn til at vade sætter den grænsen, når fødderne bliver våde, og man får den snarere at se spadsere i græs (vådenge og lignende), når den søger føde.
Reden er nogle grene rodet sammen i et højt træ eller eventuelt i rørskov. Det kan være i alle former for kolonier, store eller små. Sammen med andre arter eller kun for Sorthoved hejre. Den lægger 2-4 lyse, blågrønne æg.
Udbredelse: Tropisk Afrika og Madagaskar.![]() |
Levesteder: Søer og brakvandsområder. Den kan også findes i savanna langt fra vand, men normalt undgår den de tørreste områder, og trækker gerne til vådere områder i tørtiden. |
Det videnskabelige navns betydning: Ardea er latin og betyder hejre. Melanocephala kommer fra de to græske ord melas, der betyder sort, og kephalos, der betyder hovede. Altså sorthovedet hejre.
Ardea melanocephala (Litt.: Vigors & Children 1826)
|
|
På dansk:
På engelsk:
På dansk
:
På engelsk
:
Se flere billeder af Sorthovedet Hejre via Google.
Hejresiden er IKKE optimeret til Internet Explorer
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk